Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2003
Hvor gik bibliotekernes bloktilskud hen?
62 kommuner skal betale til nabokommuners biblioteker. Kun 11 af disse 62 kommuner har brugt bloktilskudet til egne biblioteker. Hele 26 kommuner har forværret biblioteksbetjeningen efter den nye lov
Det er især de store kommuner, som har undladt at bruge bloktilskuddet til bibliotekerne. Ud af 27 kommuner med over 40.000 indbyggere har 19 kommuner valgt at spare på biblioteksvirksomheden. Kun 3 af de 27 kommuner bruger bloktilskuddet fuldt og helt. En af forklaringerne kan være, at større kommuner i højere grad opfyldte bibliotekslovens forudsætninger før loven trådte i kraft. Typisk havde større kommuner eksempelvis en musiksamling, påbegyndt anskaffelser af video, internet til borgerne etc.
Blandt de 129 kommuner med færre end 10.000 indbyggere er bloktilskuddet i højere grad brugt efter formålet. 34 af disse kommuner har øget biblioteksudgifterne med mere end bloktilskudet, 45 kommuner har sparet på biblioteksudgifterne.
Flere fjernbrugere
Da Danmarks Biblioteksforening i 1991 gennemførte 2 undersøgelser om udlån på tværs af kommunegrænserne, var en af konklusionerne, at problemet kun gjaldt få steder. Derfor er det umiddelbart overraskende, at den første oversigt over kommuner som har fået varslet
betaling til andre kommuner omfatter hele 62 kommuner.
I løbet af 90'erne er den generelle trafikpendling øget. Dette må man formode også gælder lysten til at bruge fjernere biblioteker. 1991-undersøgelserne havde også den (lille) systematiske fejl, at man målte besøgstal og ikke lånte enheder. Der er givetvis en tendens til, at fjernbrugere låner mere end nærbrugere. Undersøgelsen viste også, at fjernbrugerne var såkaldte "superbrugere", som stillede større krav til bibliotekernes service og udvalg. Fjernbrugerne brugte netop de større byers hovedbiblioteker og ikke de mindre filialer.
Oversigten over de 62 varslede kommuner er uofficiel, men kan findes på Danmarks Biblioteksforeninges hjemmeside. Siden oversigten blev udarbejdet er nogle varsler frafaldet - og andre steder er der kommet nye varsler. Oversigten kan således ikke tages som præcist udtryk for hvilke kommuner, som skal betale til andre kommuner. Derimod kan oversigten give et indtryk af kommunestørrelser og -typer som har vanskeligt ved at give egne borgere den ønskede biblioteksbetjening. Som dominerende hovedregel er det små kommuner, som ikke har større bycentre eller større biblioteker. De lånere, som krydser kommunegrænserne, krydser i høj grad samme kommunegrænser af andre årsager: arbejde eller indkøb.
De 62 varslede kommuner har i det væsentlige forøget biblioteksbudgetterne siden vedtagelsen af den nye Bibliotekslov. 22 af disse kommuner har forøget biblioteksbudgetterne med mere end bloktilskuddet, 16 af bibliotekerne har sparet på biblioteksudgifterne siden 1999.
11 ud af 62 følger lovens hensigt
Flertallet af de 62 kommuner har dog også fået udgifter til andre kommuners biblioteker (varslingen har altså ført til betaling). Fratrækker man disse nye mellemkommunale betalinger, så er det kun 11 af de 62 biblioteker som har brugt bloktilskuddet til at forbedre egen biblioteksbetjening. Næsten halvdelen - 26 - af de 62 biblioteker bruger færre penge til egne biblioteker i 2003 end man gjorde i 1999.
Debatten om mellemkommunal biblioteksbetaling tager blandt andet udgangspunkt i, at nogle kommuner "nasser" på andre kommuners biblioteker. Når 26 ud af 62 "nasserbeskyldte" kommuner ligefrem har mindsket budgetterne til egne biblioteker efter tilførsel af øget bloktilskud, så har i det mindste disse 26 kommuner sat sig i en vanskelig position i debatten.
Danmarks Biblioteksforening varetager den helt naturlige opgave, at forsvare forbedringerne i den nye Bibliotekslov. Derfor argumenterer foreningen for at det ekstra bloktilskud skal anvendes til bibliotekerne, en slags "hegnspæle" om biblioteksudgifterne. Samtidig forsvarer Danmarks Biblioteksforening de gennemgående mindre kommuner som er blevet ramt af varsler fra andre kommuner.
De varslede kommuner har ikke gjort det let for Danmarks Biblioteksforening, når man ligefrem selv har svækket budgetterne til egne biblioteker og kun 11 af 62 biblioteker har brugt bloktilskuddet efter formålet. De 62 varslede kommuner er med meget stor sandsynlighed blandt de kommuner som ikke havde investeret i nye medier og ny informationsteknologi forud for den nye bibliotekslov.
